Gå til produktoplysninger
1 af 1

Risteri Tierra Kaffe

Pedro Gómez Luna – Mexico

Pedro Gómez Luna – Mexico

Normalpris 105,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 105,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Ristningsgrad
Vægt
Antal

Producer: Pedro Gómez Luna

Oprindelse: Chiapas, Tenejapa, Finca Los Azares

Variant: Bourbon, Typica, Mundo Novo

Proces: Vasket

MOH: 1400-1600 meter

Noter: Balanceret kaffe med mørk chokolade, blomme i Madeira, ren og frugtig syre med en sukkeragtig sødme. 


Blød og meget alsidig kaffe, fuld af chokoladenoter og med en mild, fin frugtsyre. Oplagt til alle bryggemetoder. Kaffen dyrkes af Sr. Pedro Gómez Luna i Tenejapa i det sydlige Mexico. Sr. Gómez’ farm hedder Finca Los Azares og dyrker afgrøder efter økologiske principper*. Hans kone og søn hjælper også med kaffeproduktionen.

Kaffens terroir er præget af en meget kalkholdig jord. Meget af Tenejapa består nemlig af jordtyperne rendzina og vertisol, der begge er meget kalkholdige. Faktisk betyder Tenejapa “ved kalkfloden” på det oprindelige sprog náhuatl, hvilket nok har hentydet til det kalkholdige vand og jorden deromkring. Det fugtige klima og de mange pinje- og egetræer i området spiller naturligvis også en rolle, når det kommer til terroir.

Selve Tenejapa-området er kendt for at have bevaret stærke rødder til den oprindelige befolkning og kultur, Tzeltal-folket. Det er også et område plaget af fattigdom, hvor størstedelen af befolkningen er beskæftiget ved landbrug. Vi er derfor rigtig glade for at kunne støtte Pedro Gómez’ produktion. 

 

Selv siger Sr. Gómez til vores importør:

"Thank you to all the people who evaluated the very high-quality coffee we produced, and your preference every year will benefit us a lot. This really motivates us to keep improving the quality, and we hope you can continue next year again."

 

*Finca Los Azares er ikke certificeret økologisk, og kaffen har derfor ikke et økologimærke.

Se komplette oplysninger