Producer: Mr. Mengeche Derso
Oprindelse: Yirgacheffe – Halo Beriti
Variant: Heirloom
Proces: Natural
Grading: Grade 1 - 88
MOH: 2200-2300 meter
Noter: "Jammy", modne frugter og grøn melon. Mild og elegant floralitet med fermenterede kirsebær. Charmerende slikagtig sødme efterfulgt af en saftig og vinagtig syre.
Mengeche Derso – Etiopien
Charmerende og elegant naturalkaffe, der dyrkes i højlandet af Mr. Derso i Yirgacheffe i det sydlige Etiopien. Mr. Derso er i 60’erne og har 12 børn, hvoraf 4 af de voksne børn også hjælper til på kaffefarmen.
Kaffe fra Etiopien kan normalt spores ned til den vaskestation, hvor kaffen vaskes og forarbejdes, så det er usædvanligt med en etiopisk kaffe, der kan spores helt ned til den enkelte farm og kaffebonde. Mr. Derso er kendt i området for sit exceptionelle produkt og sine mange års erfaring, og derfor er det muligt at få kaffe direkte fra hans to farme.
Mr. Dersos i alt 15 hektar land ligger 2300 meter over havets overflade, og jorden er rødbrun og jernholdig med et højt indhold af syre, der sætter sit præg på kaffens smag: sød og saftig med fremtrædende frugt.
